logo

Vesterhedevej 16, Rude Strand, 8300 Odder

830 m fra badestranden ved Rude, 881 m2 grund, nyopført Nova Idyl spa-fritidshus 95 m2 bolig, 10 m2 overdækket terrasse og 44 m2 åben terrasse

Nyopført Planet Fritidshus 105/95 Nova Idyl med boligareal 95 m2, overdækket terrasse 10 m2 og yderligere 44 m2 åben trykimprægneret terrasse sælges fuldt møbleret og klar til overtagelse til eget brug eller udlejning. Novasol har for 2026 anslået en lejeindtægt på ca 125-140.000, heraf er 50.200 og 40% af resten skattefrit, så huset er også en god investering, da sommerhuse erfaringsmæssigt har vist endog meget store prisstigninger over tid. Huset er tilsluttet kloak.

Udvendig fremstår huset i træ, sortmalet m/zink tagrender og nedløbsrør, tag er belagt med sorte Monier betontagsten, vinduer er træ-alu, småsprodsede 3 lags lavenergivinduer.

Et meget velfungerende, populært og velindrettet fritidshus, der p gr a den gode isolering vil kunne bruges året rundt.

Indretning : Entrè/fordelingsgang i vinkel, der samtidig fungerer som husets bryggers med bord med vask, skabe, vaskemaskine og adgang til det ene af husets 2 badeværelser, der har opvarmet klinkegulv, vask nedsænket i skab, brusekabine m/glas-vægge og fliser samt Unidrain afløb, toilet og dejlig stor hjørne-spa. Spisestuen er i åben forbindelse med det velindrettede køkken, der har alt i hvidevarer og egen udgang (dobbeltdør) til den 54 m2 delvist overdækkede store terrasse mod syd og vest og åben forbindelse til den hyggelige opholdsstue med dobbeltdør til den overdækkede del af terrassen. 3 gode soveværelser, 1 m skab og hylder, 1 m skab og 1 m 2 skabe. I spisestuen er der etableret en hyggelig alkove med hems oven over, så der er i alt 8 gode soveværelser. Husets 2. badeværelse har indgang direkte fra det ene af de 3 soveværelser og har klinkegulv m/gulvvarme, vask indbygget i skab, brusenichè m/fliser, Unidrain, glasvæg samt toilet. Begge badeværelser har separat betjent el-udsugning og indbyggede loft-spots og har ligesom alle andre rum også el-panelradiatorer. I stuen er monteret Panasonic Erethea luft-luft varmepumpe m/fjernbetjening via app. Udv. vandhane og el-stik. Blowertestet for tæthed. Velisoleret. lige klar til at tage i brug.

Alle vægge og lofter er beklædt med profilbrædder, loft er ført til kip, gulve er praktiske herregårdsplanker eg laminat, dog fliser m/el-varme i begge badeværelser.

På grunden er etableret 2 p-pladser med skærver og gangsti herfra til huset.

Resten er udlagt som græsplæne.

Et tidligere hus på grunden er nedrevet af sælger i forbindelse med byggeriet.

Velbeliggende sommerhusgrund kan evt. indgå i bytte.

Afstande : Århus C 23 km, Odder (indkøb) 8 km og Rude Strand 830 m.

Opførelsessummen er 5.554.125, men dette hus sælges med en skattefri udstillingsrabat på 59.125 for kun 5.495.000.

For spørgsmål, fremvisning mv kontakt E Dam Jensen på tlf *75 136300 - evt aften & weekend 24857612 - eller pr e mail edj@edamjensen.dk

Økonomi
Pris
5.495.000 kr.
Udbetaling
275.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
32.645 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
25.751 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.498 kr.
E. Dam Jensen www.edamjensen.dk