Odinsplads 1, 6500 Vojens

Posthuset i vojens - udviklings- og projektejendom 776 m2 + 273 m2 kælder.

Spændende udviklings- og projektejendom - det tidligere posthus, Odinsplads 1, Vojens, kan købes.
Er i kommuneplan udlagt til område til teknisk anlæg, Jernbanestation, Posthus og lignende samt parkeringsplads, men vil efter vor umiddelbare bedømmelse være velegnet til mange andre formål såsom kontor, tegnestue, liberalt erhverv, klinik, detailbutik/-ker, showroom, restaurant, hotel, fitnesscenter, apotek, mindre produktions- og fremstillingsvirksomhed, udstilling, automobilforretning, kunsthåndværk, design, måske bolig/-er - købers opmærksomhed henledes dog på, at ændret anvendelse (i dag posthus) kan kræve lokalplan og evt. kommuneplanændring/-tillæg, hvorfor køber opfordres til at rådføre sig med Haderslev kommune om evt. ønsker om ændret anvendelse.
Ligger meget synligt direkte til jernbanespor, nabo til jernbanestation og busterminal, over for Hotel Vojens i centrum af den driftige by Vojens, der bl a er kendt for Vojens Speedwaycenter, Vojens Ishockeyarena, en række velassorterede udvalgsbutikker, dagligvarebutikker som Kvickly, Aldi, Rema 1000, LIDL og Netto samt en række små og mellemstore virksomheder inden for mange brancher.
Vojens/Skrydstrup har små 10.000 indbyggere, er en del af Haderslev kommune, ligger kun få km fra den nord-sydgående motorvej, tæt på den dansk-tyske grænse og Billund samt Hamburg lufthavne og byen har et stort naturligt handelsopland.