Skolegade 16, st.. th.., 6700 Esbjerg

56 m2 butik til leje i Skolegade, Esbjerg centrum

Velbeliggende mindre butiksejerlejlighed med tinglyst areal 60 m2, hvoraf 56 m2 er butiksareal i stueetagen og 4 m2 er depotrum i kælderen udlejes til omgående overtagelse. Ejerlejligheden er beliggende i den markante ejendom Englandshus på hjørnet af Skolegade og Englandsgade få hundrede meter fra Torvet og Banegården og med bybus lige til døren samt med gode parkeringsmuligheder i de tilstødende gader, i Borgergade, det nye p-hus i Danmarksgade og på Museumspladsen.
Ejendommen er velholdt og fremstår gulpudset med thermovinduer. Butiksejerlejligheden har en facadebredde mod Skolegade på ca 7 m bestående af indgangsdør m/glas og stort udstillingsvindue ca 3 m bredt. Bagindgang fra gården. I princippet er butikken 1 stort rum, hvor man med lette skillevægge bagest ud mod gården har indrettet 2 mindre kontorer med installation for v + k vand og hvor der ved nedtagning af skillevæggene vil være èn søjle. Desuden er der i lejemålet toilet med håndvask og v+k vand samt skydedør til rengøringsrum/tekøkken med håndvask. Desuden udgang til bagtrappe og gård og fra bagtrappen nedgang til kælderen, hvor der til lejemålet hører et mindre depotrum på ca 4 m2.
Gulvet i stueetagen er flotte blanke klinker. Loftshøjde ca 3 m. Fjernvarme. Lejemålet er nymalet og indflytningsklart og velegnet til mange formål, dog må der ikke laves restaurant, spillehal eller drives virksomhed (uanset art) med udvidet åbningstid ud over normal butiksåbningstid i h t ejerforeningens tinglyste vedtægter.

Ejerlejligheden vil også kunne købes, forhør nærmere herom på vort kontor.

Besigtigelse kun efter forudgående aftale med E Dam Jensen på *75 136300.